Dolberg om kritik: Jeg har hørt på det i syv år
Kasper Dolberg har igennem sin karriere mødt kritik for sin attitude. Nu svarer landsholdsangriberen igen.
For lidt følelser. For lidt smil. For lad kropssprog.
Det er nogle af de kritikpunkter, som Kasper Dolberg har måttet lægge øre til gennem sin karriere.
Sågar i sin nuværende klub, hvor Nice-cheftræner, Christophe Galtier, har kritiseret den danske landsholdsangribers attitude og kropsprog. Også Nice-anfører, Dante, har været fremme med sin holdning til Dolberg.
– Jeg har allerede fortalt ham ansigt til ansigt, hvad jeg tænker, så jeg har ikke noget problem med at fortælle, hvad vi forventer af ham, sagde Dante i et interview med Nice-Matin tidligere i april og fortsatte:
– Kasper har alt det, som en god angriber skal have, så han burde ikke være i Nice, når man tænker på hans kvaliteter. Men når det kommer til hans kropssprog, så må han vise mere både for hans egen, vores og modstanderens skyld.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Nu forholder Kasper Dolberg sig så til kritikken, som den blonde landsholdsbomber udemærket kender til. Måske lidt for godt endda.
– Jeg har naturligvis respekt for træneren. Når han snakker med mig, lytter jeg til ham. Det er noget, jeg har hørt omkring min attitude i de seneste syv år, siger Kasper Dolberg ifølge Nice-Matin og fortsætter:
– Jeg er nødt til at finde en balance mellem at vide, hvordan jeg er mig selv, og lytte på, hvad træneren forventer af mig.
Nice-anfører sender sviner afsted mod DolbergKasper Dolberg har i denne sæson scoret syv mål i 28 betydende kampe for sin franske klub, der ligger på en øjeblikkelig sjetteplads i Ligue 1. På søndag tager han og Nice til udekampen mod bundholdet Bordeaux.