Dansk Fodbold

Cornelius om tyrkisk mesterskab: Sværere at gøre det her end i Danmark

Trabzonspor er millimeter fra det tyrkiske mesterskab, og det fortæller Andreas Cornelius er en større bedrift for ham at vinde end det danske mesterskab.

Andreas Cornelius Trabzonspor mål
Foto: Trabzonspor Kulübü.

Lørdag aften kan Andreas Cornelius og Trabzonspor blive tyrkiske mestre, hvis de vinder kampen over Antalyaspor på hjemmebane.

I den forbindelse har den tidligere F.C. København-angriber fortalt til Ekstra Bladet, at hvis det tyrkiske mesterskab kommer i hus, så bliver det karrierens største bedrift. Det er der nemlig en helt særlig grund til ifølge Cornelius.

– Jeg har jo vundet to år i træk med FCK, både mesterskabet og pokalen, og det er selvfølgelig også stort, og især at gøre det to år i træk, men det er bare sværere at gøre det hernede, fordi der er så mange hold om buddet, fortæller Trabzonspor-angriberen.

En sejr lørdag aften vil betyde, at Cornelius og hans tyrkiske klub vil vinde mesterskabet med tre resterende kampe i turneringen.

Udover et mesterskab, så kæmper den danske landsholdsangriber også med om at blive topscorer i den tyrkiske Süper Lig. Her har Cornelius scoret 14 mål, mens ligaens topscorer, Umut Bozok, har scoret 15 gange i den bedste tyrkiske række.

Cornelius nyder stor succes i Tyrkiet: Jeg bliver en attraktion

29-årige Andreas Cornelius blev sidste sommer købt af Trabzonspor for omkring 38 millioner kroner i italienske Parma. Derudover har danskeren også optrådt for Atalanta, Bordeaux og Cardiff i udlandet, mens hans hjemme i Danmark kun har spillet i F.C. København.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P