Bale: Derfor deltog jeg ikke i mesterskabsfejringen
Gareth Bale var ikke at finde, da Real Madrid fejrede det spanske mesterskab efter en sejr over Espanyol. Nu forklarer waliseren hvorfor.
Real Madrid blev lørdag kåret til spansk mester efter en overbevisende sejr på 4-0 over Espanyol.
Derfor var alle spillere naturligvis samlet på banen efter kampen, hvor LaLiga-pokalen blev overrakt og mesterskabsfejringen kunne begynde.
En spiller manglede dog blandt de mange Real Madrid-spillere, da Gareth Bale ikke var dukket op. Det har sidenhen skabt stor spektakel i fodboldverdenen.
Midt i mesterskabsfejringen: Én spiller manglerSenere lørdag aften har Bale valgt at gå til tasterne på de sociale medier, hvor han giver sin egen forklaring på, hvorfor han ikke var til stede på Santiago Bernabeu sammen med resten af holdkammeraterne.
– Så skuffet over, at jeg ikke kunne være en del af fejringen her til aften på grund af rygkramper. Men jeg er virkelig stolt over holdet for at vinde titlen! Nyd aftenen drenge, skriver Gareth Bale.
Waliseren giver dermed svare på tiltale fra de mange kritikere, der lynhurtigt efter slutfløjt bed mærke i, at den upopulære Real Madrid-spiller ikke var at finde blandt de fejrende spillere.
Gareth Bale har kun fået spilletid i fire kampe siden årsskiftet for Real Madrid, hvor det i alt kun er blevet til 100 minutters fodbold.