Tilskuere overfaldt kommentatorer – slog og rev høretelefoner af
Europa League-semifinalen mellem West Ham og Frankfurt på London Stadium var torsdag scene for et overfald på to tyske kommentatorer. West Ham undersøger nu sagen nærmere.
Ifølge flere medier herunder tyske Bild blev to radiokommentatorer fra tyske ARD overfaldet af tilskuere under kampen mellem West Ham og Eintracht Frankfurt på London Stadium torsdag aften.
Philipp Hofmeister og Tim Brockmeier var midt i at live-reportere kampen til radio for ARD, da to af hjemmeholdet tilskuere valgte at overfalde de to tyskere.
Det skete angiveligt i forbindelse med Michail Antonios udligning for West Ham i første halvleg i det 21. minut. Bagfra blev de to radioreportere slået i flere omgange, og der blev også revet et par høretelefoner af.
Efter overfaldet blev de to journalister flyttet i sikkerhed væk fra området og til et nyt sted på stadion, hvorefter de kunne fortsætte deres reportage.
I den fortsatte live-reportage sagde Philipp Hofmeister:
– Hvis man hele tiden har fornemmelsen af, at der kan komme noget bagfra, et slag eller noget…Mine drømme om engelsk fodbold er blevet knust, skriver Bild.
Ifølge en West Ham-talsperson kender London-klubben godt til den skandaløse episode og undersøger ifølge Sky Sports nu sagen nærmere.
– Klubben er opmærksom på hændelsen og vil arbejde på at identificere gerningsmanden. I overensstemmelse med vores nul-tolerance tilgang vil alle identificerede få deres oplysninger videregivet til politiet, siger talspersonen ifølge Sky Sports og fortsætter:
– De vil blive udelukket på ubestemt tid og være ude af stand til at komme ind på London Stadium og rejse med klubben. Der er ikke plads til denne form for opførsel.
Dansk landsholdsspiller i skadesproblemer – helt sikkert ude i weekendenDen ene af de to angrebne reportere Philipp Hofmeister skrev efterfølgende dette på Twitter om episoden:
– Vi har det okay. De bedste ønsker til alle West Ham-supportere, der elsker fodbold og respekterer deres modstandere.
Kampen endte i øvrigt med en sejr til de tyske gæster fra Frankfurt på 1-2. Der er returopgør i Frankfurt på torsdag.