Europæisk Fodbold

Tidligere Real Madrid- og Bayern-stjerne vil tilbage til Europa

Columbianske James Rodríguez vil efter lidt over en halv sæson i den qatarske liga tilbage til Europa.

James Rodríguez Real Madrid Bayern München
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix.
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Hele fodboldverdenen spærrede øjnene op for James Rodríguez, da midtbanespilleren bragede igennem til VM-slutrunden i 2014.

Sidenhen skiftede columbianeren til mægtige Real Madrid, mens det senere også blev til et ophold i Bayern München og senest Everton.

I dag spiller James Rodriguez i Al-Rayyan i Qatar, men ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, så kan den tidligere stjerne være på vej tilbage til Europa.

Romano skriver nemlig fredag aften, at James Rodriguez efter knap et år i Qatar ønsker at forlade Al-Rayyan indenfor de næste par måneder. Her er planen angiveligt, at den tidligere Real Madrid-spiller skal tilbage til europæisk fodbold så hurtigt som muligt.

James Rodriguez’ agent skulle allerede starte en dialog med den qatarske klub indenfor de kommende uger.

Avis: Real Madrid forlænger med stjernespiller

Den nu 30-årige columbianske midtbanespiller skiftede efter VM-slutrunden til Real Madrid i en transfer til omkring 75 millioner euro. Her var han tilknyttet fra 2014 til 2020. Undervejs i sin tid i Spanien blev James Rodríguez dog udlejet til Bayern München fra 2017 til 2019.

I sommeren 2020 sluttede eventyret i Real Madrid, da Everton købte den teknisk stærke spiller for otte millioner euro.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P