Premier League

Officielt: Årets spiller i Premier League er fundet

Med 48 procent af stemmerne vandt stjernespilleren titlen foran flere store navne og skrev samtidig historie.

Mohamed Salah vinder prisen som året spiller
Foto: Reuters/Jason Cairnduff.

Liverpool FC’s Mohamed Salah er blevet kåret til årets spiller 2022 i Premier League af Football Writers Association. Titlen er kommet i hus foran flere store navne. Det oplyser Liverpool på sin hjemmeside.

Med 48 procent af stemmerne vandt den egyptiske verdensstjerne prisen foran to midtbanestjerner – Manchester Citys Kevin De Bruyne og West Hams Declan Rice, der endte som henholdsvis nummer to og tre blandt stemmeslugerne.

Det er anden gang, at Mohamed Salah vinder den prestigefyldte pris, og dermed skriver han sig ind i historiebøgerne som den blot tredje Liverpool-spiller gennem tiden, der har vundet prisen to gange. De to andre Liverpool-spillere, der har gjort det egypteren efter, er Kenny Dalglish og John Barnes.

Sultne Salah: Jeg vil vinde det hele

Både Mohamed Salah og Liverpool har generelt gang i en stærk sæson. Salah har scoret 22 mål i 31 kampe i Premier League, og Liverpool FC ligger blot et enkelt point efter Manchester City, der er det øjeblikkelige førerhold i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P