Brøndby-boss om komet: Han er én af de bedste angribere!
Niels Frederiksen glæder sig over, at Brøndby IF fredag har valgt at forlænge kontrakten med 20-årige Mathias Kvistgaarden.
Brøndby IF’s cheftræner, Niels Frederiksen, er glad for at klubben har skrevet en ny kontrakt med den unge kometangriber, Mathias Kvistgaarden.
Den blot 20-årige angriber har startet inde i de tre seneste kampe, og ligner i den grad en fremtidens mand i det blå-gule angreb.
Derfor er en ny kontrakt med Kvistgaarden, der nu er at finde på vestegnen frem til sommeren 2025, det helt rigtige skridt at tage. Særligt eftersom han allerede har markeret sig som én af de bedste offensive kort, som Frederiksen råder over.
Efter gennembrud: Brøndby forlænger med talentfuld angriberArtiklen fortsætter efter reklamen.
– Vi har mange dygtige angribere, men det er klart, at nu har jeg valgt ham til startopstillingen de sidste tre kampe, og vi spiller med to angribere, så han er vel blandt de to bedste lige i øjeblikket, fortæller Niels Frederiksen til bold.dk.
Der hersker altså ingen tvivl om, at Kvistgaarden besidder noget af den rette DNA, der skal være med til at definere Brøndby IF i de kommende sæsoner. Dermed afspejler den nye kontrakt det faktum, at udviklingen hos Kvistgaarden har været lovende.
– Han har taget nogle fine skridt. Vi har hele tiden vidst, at han er en meget energisk og dynamisk angriber, som gerne vil komme derind i feltet, hvor det gør ondt. Han er svær at håndtere for forsvarsspillerne, fordi han ikke giver op og spiller med meget energi, slutter han med et smil på læben.
Medie: Dansk landsholdsspiller afviser kontrakt – Brøndby lurer i kulissenKvistgaarden er et produkt af Brøndby IF’s talentakademi, Masterclass, og kan derfor stå på fødderne af spillere som Morten Frendrup og Jesper Lindstrøm, som begge har taget springet til udlandet i denne sæson. Om den 20-årige energibombe ligeledes vil gøre samme flotte karriere, og skifte til top fem ligaer på tiden vise.
Kvistgaarden og Brøndby skal forsøge at komme tilbage på sporet i Superligaens Mesterskabsspil, når de søndag gæster Randers FC kl. 16:00. Se kampen på 6’eren og Discovery+.