3F Superligaen

AGF-sportschef om Thorsteinsson-sag: Der har aldrig været en konflikt!

AGF's sportdirektør udtaler sig om Jon Dagur Thorsteinssons retur til holdet, hvor han understreger, at der aldrig har været en reel konflikt.

Stig Inge Bjørnebye fortæller, at der aldrig har været en konflikt med AGF og Jon Dagur Thorsteinsson
Foto: Frederik Sindberg/AGF

Jon Dagur Thorsteinsson er blevet taget til nåde i AGF, hvor han igen er at finde i truppen. Det blev bekræftet af AGF forleden.

Det sker efter en længere periode, hvor den islandske kantspiller har været helt ude af truppen, da han ikke ville forlænge sin kontrakt med den hvidklædte traditionsklub.

Men AGF’s sportdirektør, Stig Inge Bjørnebye, fortæller nu i et interview, at Thorsteinsson og AGF aldrig har indgået i en konflikt, hvorfor hans tilbagevenden til ‘De Hviie’ ligger til højrebenet i forhold til klubbens nuværende situation.

AGF-sportschef om Thorsteinsson: Vi har brug for hans kvaliteter og energi

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Der har været en kontraktsituation, som vi ikke har løst. Han (Jon Dagur Thorsteinsson, red.) har 100 procent ret til at vælge, hvad han vil. Det accepterer vi, og derfor har der aldrig været nogen konflikt, lyder det fra sportsdirektøren til campo.dk, der fortsætter:

– Der har været en vældig god samtale mellem parterne. Jeg tror også Jon har vokset som person og han kan give os noget energi i den situation, vi står i slutter han til campo.dk, mens han afviser, at valget om at tage Thorsteinsson til nåde er besynderligt.

Thorsteinssons retur har da også skabt store overskrifter i fodboldmedierne, hvor man forholder sig uforstående overfor, at den islandske landsholdsspiller atter er disponibel for AGF, særligt efter han reelt har sagt farvel til klubben og fansene på sin Instagram uger tilbage.

AGF-direktør anerkender kritik – men for mange læser kun overskrifter

Ikke desto mindre, er Thorsteinsson nu klar til at hjælpe AGF væk fra den truende nedrykningsstreg i forsøget på at rykke tættere på Viborg og OB, der kæmper om den kvalifikationsgivende syvendeplads i Superligaen.

Hør hele interviewet med Stig Inge Bjørnebye øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P