Medie: Klopp og Liverpool har indledt kontraktsnak
The Times skriver torsdag, at Liverpool har indledt kontraktforhandlinger med deres tyske cheftræner.
Jürgen Klopp har kontraktudløb med Liverpool i 2024, og har tidligere meldt ud, at det langt fra er sikkert, at han vil forlænge sit ophold hos ‘The Reds’.
Men nu skulle der angiveligt være sket fremgang i processen om, at forlænge med den karismatiske tyske cheftræner.
The Times skriver således, at Mike Gordon, der er fungerende direktør i Fenway Sports Group, har som sin største prioritet at få effekturet en kontraktforlængelse med Klopp, og der har allerede været førsterunde-forhandlinger om en ny kontrakt.
Artiklen fortsætter efter reklamen
Klopps agent og netop direktøren Mike Gordon blev i går aftes set på tribunen på Anfield, da Liverpool mødte Villarreal. Ifølge The Times’ oplysninger var det ligeledes her, de første indledende drøftelser om en ny kontrakt skulle have pågået.
Liverpool har da også gang i en ganske habil sæson, hvor de fortsat har gode muligheder for at vinde en såkaldt quadruple, som det første engelske hold.
Se alle målene: Champions League-semifinalerne bød på hele ni scoringerHer har Merseyside-klubben allerede sikret sig Carabao Cup-trofæet, mens de fortsat er med i titelræset i Premier League, skal møde Chelsea i FA Cup-finalen og slutteligt er med i Champions League, hvor de er nået til semifinalen.
Gennem sine otte sæsoner for klubben er det da også blevet til en lang række triumfer. I forrige sæson vandt Liverpool deres første engelske mesterskab i 30 år, mens Champions League også er blevet fundet.
Klopp er desuden den længstsiddende manager i Premier League, efter Sean Dyche for ganske nyligt blevet fyret efter 10 sæsoner i Burnley.
Liverpool møder lørdag Newcastle på St. James Park med kampstart 13:30. Se kampen på TV3 MAX eller Viaplay.