Lynscoring sikrede sejren til Lindstrøm & co.
Eintracht Frankfurt bragte sig i front allerede efter ét minut i udesejren over West Ham - Jesper Lindstrøm måtte forlade banen med en skade efter en times spil.
Torsdag aften blev der taget hul på Europa League-semifinalerne, hvor aftenens ene kamp bød på et opgør mellem engelsk og tysk fodbold i form af West Ham mod Eintracht Frankfurt.
Her var det de tyske gæster med danske Jesper Lindstrøm, der snuppede sejren med resultatet 1-2.
Kampen blev skudt i gang med et brag, da Ansgar Knauff udnyttede et fornemt indlæg fra Rafael Borre til at bringe Eintracht Frankfurt i front allerede efter ét minut.
West Ham fik dog samlet sig, og efter 21 minutter kunne Michail Antonio bringe balance i regnskabet. 1-1.
Efter pausen var det igen de tyske gæster, der kom bedst ud til kampen. Med 54 minutter spillet kunne Frankfurts japanske midtbanespiller, Daichi Kamada, således gøre det til 1-2.
Kort tid efter Frankfurts føringsmål, hvor Jesper Lindstrøm havde en afgørende rolle i det opbyggende spil, måtte den danske kantspiller lade sig udskifte, da han havde pådraget sig en skade. Det er endnu uvist, hvor alvorlig skaden er.
Resten af kampen var en tæt affære, hvor West Ham pressede på mod slutningen.
I dommerens tillægstid havde Jarrod Bowen et fænomenalt forsøg mod Frankfurt-målet, men han måtte efterfølgende se sit saksespark ramme undersiden af overliggeren.
Det blev dog ikke til flere mål, og kampen endte derfor med en 1-2-sejr til Jesper Lindstrøm & co.
Lindstrøm om stigende interesse: Vi må se, hvad der skerFrankfurt har dermed et godt udgangspunkt til returopgøret torsdag den 5. maj, når den anden semifinale skal spilles i Tyskland.