Premier League

Klopp efter forlængelse: Min kones beslutning

Jürgen Klopp har forlænget sin kontrakt med Liverpool, og den karismatiske tysker fortæller, at en af grundene er hans kone.

Jürgen Klopps kone var en af hovedårsagerne til forlængelsen med Liverpool.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

– Der er noget, jeg skal fortælle jer. Nogen af jer vil kunne lide det, andre vil ikke: Jeg bliver her to år mere – Og ikke kun mig, men alle mine trænere, hvilket faktisk er det vigtigste.

Ovenstående er indledningen på en kort video, som Liverpool har lagt ud på klubbens hjemmeside og andre sociale platforme. Videoen er blevet delt i forbindelse med nyheden om, at man har forlænget aftalen med Jürgen Klopp med yderligere to år, så kontrakten nu løber frem til sommeren 2026.

I videoen er det den tyske manager selv, der løfter sløret for kontraktforlængelsen. Efterfølgende sætter han ord på, hvad det var, der fik ham til at forlænge aftalen.

Artiklen fortsætter under reklamen.

– Hvorfor? Det skyldes, at Ulla (Jürgen Klopps kone, red.) vil blive. Og som en god ægtemand, hvad gør man så, når ens kone vil blive? Man bliver, lyder det fra Jürgen Klopp inden han fortsætter:

– Det er dog ikke den eneste grund, men det er en af grundene. Som I ved, så elsker jeg vores klub. Det er det bedste sted at være. Jeg føler mig virkelig, virkelig heldig.

– Jeg blev hentet ind for seks og et halvt år siden, og nu står vi her. Og jeg har lige forlænget med to år mere, hvilket betyder, at jeg er her fire år endnu. Wow. Det er virkelig lang tid i fodbold.

Officielt: Liverpool forlænger med Klopp

Jürgen Klopp blev hentet til Liverpool i 2015, og har efterfølgende ført den engelske traditionsklub til fem trofæer, herunder både i Premier League og Champions League.

Den karismatiske tysker er den af alle de nuværende Premier League-managers, der har siddet på pinden i længst tid.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P