Alderspræsident i PSG: Jeg har aldrig været bedre!
Selvom 36-årige Sergio Ramos er nået godt op i årene, mener han, at han er på toppen af sin karriere.
Sergio Ramos spillede i Real Madrid i hele 16 år, inden han tog til Paris Saint-Germain. Her skiftede han fra en klub, hvor han var kulturbærer og anfører til en fransk storklub, hvor han måtte spejde langt efter spilletid.
Ikke nødvendigvis pga. manglende niveau til at begå sig i defensiven, men grundet et regulært skadeshelvede.
Sergio Ramos har misset hele 33 kampe i indeværende sæson, men med spilleminutter i benene i de sidste fem kampe, kan han være på vej tilbage i storform. Det mener han i hvert fald selv, trods sine 36 år.
Læs Ramos’ kommentarer efter reklamen.
– Jeg har tilbragt for få timer på banen i denne sæson i PSG-trøjen. Jeg er på toppen af min karriere og er ivrig efter at vise mit nye hold, hvor meget fodbold jeg har i mig, forklarer han således til Goal.com, efter han scorede mod Angers i den franske Ligue 1.
Neymar sender stikpille til fansene efter tilråbHer var målfejringen en cementering af, hvad Ramos har gennemgået følelsesmæssigt.
– Min måljubel i 3-0-sejren over Angers var en afspejling af det offer, jeg har måttet bringe, slutter han således.
Paris Saint-Germains sæson er mere eller mindre et overstået kapitel. I weekenden vandt man mesterskabet, mens Champions League-eventyret er passé. Der resterer fire kampe for PSG i Ligue 1.