Premier League

Southampton bekræfter: Skrækskade til ung forsvarsspiller

Premier League-klubben Southampton har onsdag bekræftet, at klubben formentlig kommer til at undvære unge Tino Livramento resten af 2022.

Tino Livramento Southampton korsbåndsskade knæskade
Foto: Andrew Couldridge/Reuters/Ritzau Scanpix

Han debuterede i Premier League i denne sæsons første spillerunde.

Med undtagelse af fire minutter fik han fuld spilletid i sæsonens første 19 kampe, inden en knæskade tvang ham til en pause.

Efter fem kampe ude af kamptruppen gjorde unge Tino Livramento comeback for Southampton, men nu holder en endnu værre knæskade ham ude – formentlig resten af året.

Den 19-årige højreback, der kom til Southampton fra Chelseas ungdomsakademi forud for denne sæson, kom allerede i første halvleg af weekendens kamp mod Brighton til skade med sit knæ, og nu bekræfter Southampton den dårlige nyhed.

En scanning har således vist, at Livramento har overrevet korsbåndet i sit venstre knæ, hvorfor han snarest vil gennemgå en operation.

Normalvis holder en sådan skade en spiller fra banen i cirka ni måneder, og klubben skriver da også selv, at den unge forsvarsspiller vil være ukampdygtig resten af 2022.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P