Medie: AaB leder efter Thelander-alternativer
Rasmus Thelander har kontraktudløb i AaB til sommer. Nu leder den nordjyske klub angiveligt efter alternativer.
AaB skal formentlig vinke farvel til Jacob Rinne ved sæsonens afslutning. Den svenske keeper har kontraktudløb i det nordjyske og har tidligere ytret et ønske om et udlandseventyr.
Nu ser det ud til, at Lars Friis og co. kan blive endnu en defensiv hjørnesten fattigere.
Ekstra Bladet fortæller onsdag, at AaB anser Rasmus Thelander som tabt. Den 30-årige forsvarsspiller har kontraktudløb til sommer og forhandlingerne er gået i hårdknude.
Artiklen fortsætter efter reklamen
– Det er naturligt for os, at vi tjekker andre spillere ud, akkurat som spillere tjekker, hvilke muligheder de har i markedet, skriver Inge André Olsen i en sms til Ekstra Bladet.
Den nordjyske chef erkender, at det ikke ser ud til, at de kommer i mål, men der holdes fortsat fast i en ‘god og åben dialog’.
I vinterens transfervindue var det også tæt på at blive farvel til Thelander, da F.C. København bankede på Inge André Olsens dør. AaB endte dog i sidste ende med at holde fast på midtstopperen.
Lars Friis efter en flot første måned i AaB: Nem start af flere årsager!Ifølge Ekstra Bladet er der tre navne i spil for AaB. Nordjyderne har Daniel Høegh (FC Midtjylland), Stefan Gartemann (Sønderjyske), og Lars Kramer (Viborg) i kikkerten.
Sidstnævnte kender Lars Friis fra tiden i Viborg, men angiveligt har AaB været lune på den hollandske midtstopper, før Friis’ ankomst.
31-årige Daniel Høegh har kontrakt i FC Midtjylland indtil 2024, mens både Gartenmann og Kramer har kontraktudløb til sommer.