LaLiga

Barca-præsident udelukker: Han er for dyr

I den spanske LaLiga er Real Madrid kun ét point fra matematisk at kunne lade sig krone som nye mestre. De nærmeste konkurrenter fra FC Barcelona er med fem kampe tilbage 15 point fra ærkerivalerne, og derfor er fokus allerede nu vendt til næste sæson.

Joan Laporta afviser at Erling Haaland kommer til FC Barcelona
Foto: Albert Gea/Reuters/Ritzau Scanpix

Sæsonen 21-22 er en til glemmebogen i spanske FC Barcelona.

Det bliver ikke til nogen titler, og holdet er endnu ikke med 100 procents sikkerhed kvalificeret til næste sæsons Champions League.

Alligevel er det dog næste sæson, der lige nu stjæler fokus i den catalanske storklub, hvor sommerens transfervindue skal være med til at sikre, at klubben til næste sæson kan spille med de steder, hvor det passer til klubbens selvbillede.

I den forbindelse har flere spillere været rygtet til klubben, men præsident Joan Laporta slår nu uofficielt fast, at norske Erling Haaland ikke bliver en af de spillere, der kommer til at styrke ’Barcas’ offensiv.

– Haaland nej, han er meget dyr.

Således lød det fra præsidenten, da et skolebarn bad ham købe den norske Dortmund-angriber ifølge spanske Marca.

Lewandowski rygtes til Barca: Her er prisen

Joan Laporta mødtes tirsdag med FC Barcelona-bestyrelsen, og ved den lejlighed blev det også til et par billeder med en lokal skoleklasse.

FC Barcelona har af flere omgange været meldt interesserede i Bayern Münchens Robert Lewandowski.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P