Champions League

Ancelotti om Rüdiger: Hvem er det?

Chelsea Antonio Rüdiger fortsætter ikke i den engelske klub, og på det seneste har der været vedvarende rygter om et skifte til Real Madrid. Her skal han dog først lige have introduceret sig for klubbens italienske cheftræner Carlo Ancelotti.

Carlo Ancelotti Real Madrid Antonio Rüdiger
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Carlo Ancelotti kan blive den første træner, der af fem omgange har stået i spidsen for et hold i en Champions League-finale.

Tirsdag tabte Ancelottis Real Madrid-mandskab godt nok 4-3 til Manchester City i turneringens semifinale, men med det resultat har madrilener alt at spille for i returopgøret på onsdag.

Efter kampen blev Ancelotti blandt andet forholdt rygterne om, at tyske ’Toni’ Rüdiger allerede er enig med Real Madrid om skifte til det spanske klub fra Ancelottis tidligere klub Chelsea.

Det havde den 62-årige italiener et ganske bemærkelsesværdigt svar på til beIN Sports.

– Toni? Hvem er det? Lød det med et lumsk smil fra Ancelotti, inden han fortsatte:

 – Han er stadig Chelsea-spiller, og jeg kan ikke sige noget om det.

Chelsea har selv bekræftet, at de mister Rüdiger denne sommer, men det er formentlig ikke gjort med den ene afgang i den blå London-klub.

Tuchel bekræfter: Rüdiger forlader klubben

Også danske Andreas Christensen kan smutte fra klubben på en fri transfer, men selvom der længe har været forlydender om en snarlig offentliggørelse af danskeren i FC Barcelona, så er der endnu ikke meldt noget officielt ud om den sag.

I modsætning til Antonio Rüdiger har Chelsea endnu ikke bekræftet, at ’AC’ forlader klubben denne sommer.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P