Real-profil før CL-brag: Vi skal spille klogt
Midtbanemotoren Federico Valverde er optimist forud for det første Champions League opgør mod Manchester City.
I aften tørner Manchester City og Real Madrid sammen i den første semifinale i Champions League. Her venter en storkamp mellem de førende klubber i henholdsvis Premier League og LaLiga.
Real Madrids midtbanemotor Federico Valverde er ikke i tvivl om, at det bliver en hård kamp med mange dueller. Han er dog overbevist om, at den spanske kongeklub har dét, der skal til for at spille sig i finalen.
– Vi er klar til enhver ubekendt faktor, der måtte komme. Mod både PSG og Chelsea spillede vi én god og én knap så god kamp. Lad os håbe, at vi denne gang kan spille et konstant højt niveau, siger midtbanespilleren og fortsætter.
Journalist: Real Madrid har indgået aftale med PL-stjerne– Vi skal spille klogt. Både med hovedet og hjertet. Jeg prøver altid at give alt, hvad jeg har for holdet. Jeg føler mig komfortabel på midtbanen, fordi det er der, jeg kan vise min styrker, udtaler den 23-årige midtbanespiller til klubbens hjemmeside.
Federico Valverde står noteret for 39 optrædener i denne sæson med et enkelt mål til følge. Det er trods alt heller ikke her den sydamerikanske midtbanespiller har sin styrker.
– Man lærer hver eneste dag. I denne klub (Real Madrid, red.) og med holdkammerater som disse bliver man bedre hele tiden – ikke blot som spiller men også som menneske. Jeg har arbejdet virkelig hårdt for en startplads, og nu er det tid til at nyde det.
Meget skal gå galt hvis ikke Real Madrid bliver spanske mestre i år, mens Manchester City duellerer tæt med Liverpool om Premier League-trofæet.
Sidst de to topklubber stod ansigt til ansigt, var i Champions League-kvartfinalen i 2020, hvor Manchester City vandt samlet 4-2.