3F Superligaen

Sky Sports: Everton kræver forklaring på manglende straffespark

Evertons Anthony Gordon følte sig af to omgange snydt for et straffespark i søndagens kamp mod Liverpool, og nu kræver Everton svar.

Anthony Gordon Joel Matip straffesparkl Liverpool Everton Premier League
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Everton rykkede søndag under nedrykningsstregen i Premier League.

Et 2-0-nederlag på Anfield mod ærkerivalerne fra Liverpool samt en Burnley-sejr over Wolves sendte ‘The Toffees’ ned på en 18. plads i Premier League.

Men det kunne have set anderledes ud, hvis et par domme var gået Evertons vej, og derfor søger klubben nu svar hos dommerorganisationen PGMOL – Premier Leagues dommerorgan.

Mere konkret er der tale om en situation i det 53. minut, hvor Liverpools forsvarsspiller Joel Matip var i duel med Evertons Anthony Gordon. Efterfølgende gik den unge Everton-spiller til jorden i Liverpool-feltet, men dommer Stewart Attwells fløjte forblev tavs.

Heller ikke VAR-dommer Darren England mente, at situationen gav anledning til et VAR-gennemsyn på sidelinjen, og små ti minutter senere bragte Liverpool sig i stedet foran 1-0.

Dermed lurer der en helt reel fare for, at Liverpool-klubben kommer til at spille næste sæson i The Championship – for første gang siden sæsonen 1953-54.

Ifølge Sky Sports føler Everton ikke, at VAR-teknologien blev brugt rettidigt i et nøglemoment i kampen.

Highlights: Liverpool holder liv i mesterskabsdrømmen – Everton under stregen

Everton søger dog ikke en undskyldning men derimod en specifik forklaring på, hvorfor VAR-gennemsynet foregik så hurtigt og end ikke krævede et spilstop.

I marts følte Everton sig snydt i kampen mod Manchester City, da Citys Rodri tog hånden til hjælp i en situation, som heller ikke gav Everton et straffespark. Efterfølgende modtog både Evertons manager Frank Lampard og bestyrelsesformand Bill Kenwright en undskyldning fra dommer-formand Mike Riley, der vedkendte, at dommeren havde taget den forkerte beslutning i situationen.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

I søndagens kamp havde Anthony Gordon allerede efter 25 minutters spil fået et gult kort for at forsøge at filme sig til et straffespark. Og det kunne have været med til at influere dommerens beslutning, mener Sky Sports ekspert Jamie Carragher, der så situationen som et klart straffespark. Det er Everton-manager Frank Lampard enig i.

– Det var et straffespark i anden halvleg. Dem får man ikke her (på Anfield, red.). Havde det været Mo Salah i den anden ende, så havde han fået det, tror jeg. Jeg forsøger ikke at skabe en konflikt her, jeg tror bare, at det er fodboldens realiteter indimellem, lød det fra Lampard.

Efter kampen postede Anthony Gordon selv et klip med situationen, og med to emojier, der holder sig for øjnene, viste Everton-spilleren også med al tydelighed, hvad han tænkte om situationen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P