3F Superligaen

Isaksen efter sejr i Brøndby: Kendelserne går vores vej

Gustav Isaksen og FC Midtjylland kom mandag aften fra Brøndby Stadion med en 1-3-sejr. Der var dog flere kontroversielle kendelser, der gik midtjydernes vej.

Brøndby FC Midtjylland Gustav Isaksen dommerkendelser
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland spillede sig med en 1-3-sejr på Brøndby Stadion tilbage ind i guldkampen.

Et rødt kort til Brøndby allerede efter otte minutters spil samt et straffespark til FC Midtjylland sidst i første halvleg fik undervejs i kampen Brøndby Stadion helt op i det røde felt.

– Det var vildt. I slutningen af første halvleg kogte det fuldstændig herinde. Det var en kæmpe oplevelse, og jeg er bare virkelig glad for at vi vinder i dag. Der er selvfølgelig nogle kendelser, der går vores vej, straffespark og røde kort, så er det klart, at det hele koger herinde. Det gik vores vej og det er jeg glad for, lød det efter kampen fra FC Midtjyllands Gustav Isaksen, der dog ikke var uenig med dommeren i nogen af kendelserne.

– Jeg tror alle kendelser var fine nok, men det er selvfølgelig dejligt at det går vores vej i stedet for deres.

Med sejren på Brøndby Stadion venter der pludselig en mere eller mindre direkte kamp om favoritværdigheden til guldet med F.C. København på søndag. Den kamp kommer til trods for, at FC Midtjylland for bare 15 dage siden haltede hele ni point efter københavnerne.

Highlights: Drama fra start da Brøndby tangerede negativ rekord mod FCM

– Det er gået helt vildt hurtigt. Vi stod ni point bagud og troede det hele var væk, og så er vi inde i det igen. Det bliver en helt vild fed uge, vi går i møde nu, og så håber jeg bare, at vi kan komme op på siden af dem nu, sagde Gustav Isaksen til TV3+.

For både FC Midtjylland og F.C. København resterer der nu fem kampe, og selvom FC Midtjylland med en sejr søndag kan komme på pointmæssig omgangshøjde med københavnerne, så vil FCK formentlig fortsat fører Superligaen, da de i skrivende stund har en målscore, der er ti mål bedre end FC Midtjyllands.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P