Highlights: Drama fra start da Brøndby tangerede negativ rekord mod FCM
Der var drama kampen igennem, da Brøndby mandag aften skulle forsøge at komme ud af det resultatmæssige dødvande, som de igennem de seneste fem kampe har befundet sig i.
For bare anden gang i klubbens historie har Brøndby med mandagens 1-3-nederlag til FC Midtjylland tabt seks superligakampe i træk.
Nedturen startede allerede efter otte minutter, da Brøndby-anfører Andreas Maxsø fik rødt kort. Alligevel var det hjemmeholdet, der kom foran 1-0, da Simon Hedlund udnyttede et straffespark.
På tre minutter sidst i første halvleg vendte FC Midtjylland dog kampen på hovedet på to scoringer af henholdsvis Evander og Gustav Isaksen. Med 20 minutter tilbage af kampen lukkede Anders Dreyer kampen med sin scoring til 1-3.
Med sejren minimerer FC Midtjylland hullet op til F.C. København til bare tre point, mens Brøndby fortsat ligger næstsidst i mesterskabsspillet og nu matematisk er ude af kampen om at genvinde det danske mesterskab.
Brøndby 0-0 FC Midtjylland (Rødt kort Andreas Maxsø, 8′):
Brøndby 1-0 FC Midtjylland (Simon Hedlund, straffe, 24′):
Brøndby 1-1 FC Midtjylland (Evander, straffe, 39′):
Brøndby 1-2 FC Midtjylland (Gustav Isaksen, 43′):
Brøndby 1-3 FC Midtjylland (Anders Dreyer, 70′):