Bekræftet: Barca-spiller ude med skade
FC Barcelona må se bort fra backen, der har pådraget sig en muskelskade.
Sergiño Dest blev skiftet ud i pausen af kampen mellem FC Barcelona og Rayo Vallecano søndag, og nu bekræfter klubben, at der er tale om en skade.
– De udførte tests af førsteholdsspilleren Sergiño Dest har bekræftet, at han har pådraget sig en muskelskade i højre baglår. Han er derfor utilgængelig, og hans tilbagevenden bliver afgjort af genoptræningen og hvor hurtigt han kommer sig, skriver FC Barcelona på sin hjemmeside.
FC Barcelona var bagud med 0-1 da Sergiño Dest blev taget ud i pausen, og den catalanske storklub formåede efterfølgende ikke at få ændret på resultatet.
Med 0-1-nederlaget til Rayo Vallecano, har FC Barcelona nu tabt tre ud af de seneste fire kampe.
21-årige Sergiño Dest blev hentet til FC Barcelona fra Ajax i efteråret 2020.
Den amerikanske landsholdsspiller har spillet 36 kampe for FC Barcelona på kryds og tværs af alle turneringer i denne sæson, men om det bliver til flere er endnu uvist.
Bekræftet: Vigtige profiler vender tilbage for FC BarcelonaFC Barcelona ligger lige nu på andenpladsen i La Liga, hvor ærkerivalerne fra Real Madrid sidder tungt på førstepladsen med 15 point ned til Barca.
Den catalanske storklub ligger a point med Sevilla, mens man har to point ned til Atletico Madrid. Der resterer fem spillerunder af La Liga.