LaLiga

Ny Barca-nedtur: Taber tredje hjemmekamp i træk

FC Barcelona måtte endnu engang se sig slået på deres egen hjemmebane, da Rayo Vallecano gæstede Camp Nou.

FC Barcelona Rayo Vallecano LaLiga
Foto: Lluis Gene/AFP/Ritzau Scanpix.

FC Barcelonas forfærdigelige hjemmebanestime fortsatte søndag aften, da Rayo Vallecano overraskende vandt med 0-1 på Camp Nou.

Inden opgøret mod Rayo Vallecano havde Barcelona tabt deres foregående to hjemmekampe til Eintracht Frankfurt og Cádiz, så man forventede, at det var et opsat catalansk mandskab, der trådte på banen søndag aften.

Det var dog det helt modsatte, som Barca viste på Camp Nou, da de allerede syv minutter inde i opgøret kunne se Alvaro Garcia score til 0-1 for Rayo Vallecano.

Selvom der nu var endnu mere grund til, at Barcelona-mandskabet skulle steppe op, så formåede Xavis spillere ikke at ramme noget, der mindede om topniveau undervejs i opgøret.

I det 89. minut lignede det dog, at Barcelona skulle tildeles en gylden mulighed, da Gavi blev skubbet omkuld inde i feltet, hvilket for samtlige spillere i de rød-blå trøjer lignede et straffespark. Desværre for Barca og Xavi, var hverken dommeren eller VAR-vognen af samme overbevisning.

Barca-chef indrømmer: Fraværet af Messi har stor betydning

Derfor endte det i sidste ende med et nederlag for tredje gang i træk på Camp Nou til FC Barcelona, mens Rayo Vallecano kunne juble over en sensationel 0-1 sejr.

Det er første gang siden 1998/1999-sæsonen, at FC Barcelona har tabt tre hjemmebanekampe i træk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P