Medie: Ten Hags drømmesigning er i Barcelona – catalanerne kan være klar til at sælge
Erik ten Hag har ifølge flere medier allerede udset sig et transfermål, der skal være en af de bærende kræfter på Manchester United-holdet.
Erik ten Hag blev tidligere på ugen udnævnt som ny Manchester United-manager. Hollænderen kommer til klubben, når sæsonen slutter.
Allerede nu har han angiveligt udset sig den talisman, der skal bære klubben fremad, og der er tale om en gammel kending.
Erik ten Hag har kastet et blik mod FC Barcelona og Frenkie de Jong, som han kender fra Ajax.
Det fortæller den spanske avis Sport, der desuden beretter, at det er usandsynligt, at Barca skulle ønske at sælge sin hollandske midtbanespiller.
Den catalanske klub kan dog ende i en situation, hvor den dårlige økonomi spøger så meget, at et stort bud ikke kan afvises, selvom man gerne vil beholde spilleren.
– Barca har brug for en stor transfer, og den eneste spiller, der kan efterlade en stor sum penge er Frenkie de Jong. Xavi vil have ham, men hvis Manchester United stiller med 70 millioner euro og bonusser, så vil klubben overveje det, fortæller journalist Oriol Domenech til catalanske TV3.
Tidligere United-profil: Derfor blev Ten Hag valgt fremfor PochettinoDermed kan Xavi og co. ende i en kattepine, hvis Erik ten Hag og co. beslutter sig for at sætte alle sejl ind i jagten på de Jongs underskrift.