Jesper Hansen om ung AGF-skurk: Op med hovedet igen
AGF's målmand, Jesper Hansen, havde sympati til overs for Adam Daghir, der blev den helt store skurk for aarhusianerne, da han begik et straffespark kort før tid.
AGF led et smertefuldt nederlag søndag aften, da den østjyske superligaklub måtte se sig slået af OB på en straffesparksscoring kort før tid.
Den store skurk, der begik straffesparket, var den blot 16-årige Adam Daghir. Men selvom det unge AGF-talent fik en uheldig hovedrolle, så mener aarhusianernes målmand, Jesper Hansen, at talentet bare skal op med hovedet igen.
– Det har flere af os været (henne ved Adam Daghir, red.) og bare sagt op med hovedet igen. Det ikke er hans skyld, og han skal bare videre igen.
– Han er en god, ung spiller, som lige er kommet ind på scenen, og som jeg håber, vi kan se meget mere til. Så han skal bare op med hovedet igen, og han skal ikke føle nogen skyld overhovedet. Det hårdt for holdet og alle lige nu, men han skal bare videre, siger Jesper Hansen til TV3 Sport.
AGF-stopper reagerer på fyringsrygter af David Nielsen: Hvad fanden er det for et spørgsmål?AGF er nu uden sejr i de seneste ni superligakampe og er seks point fra nedrykningsstregen med fem kampe tilbage af nedrykningsspillet.
Den næste kamp for AGF er søndag den 1. maj, når aarhusianerne skal en tur til Fyn og møde OB endnu engang.