3F Superligaen

AGF-stopper reagerer på fyringsrygter af David Nielsen: Hvad fanden er det for et spørgsmål?

Sebastian Hausner er ikke i tvivl. David Nielsen er fortsat den rette træner for AGF, og nu er det op til spillerne at bevise netop det.

Sebastian Hausner har fortsat tiltro til David Nielsen
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

AGF kæmper en hård kamp for at tilspille sig den bedst opnåelige placering i Superligaens Kvalifikationsspil, hvor der for nuværende er syv point op til Viborg FF på syvendepladsen. Til gengæld er der også kun seks point ned til Vejle under nedrykningsstregen.

Der er derfor rigeligt at tage fat på ifølge AGF’eren Sebastian Hausner, der dog ingenlunde vil høre tale om en fyring af den karismatiske cheftræner, David Nielsen.

Sådan lyder det i et interview med Aarhus Stiftstidende.

Læs Hausners kommentarer efter reklamen.

– Om jeg synes, at David Nielsen skal fyres? Hallo, hvad fanden er det for et spørgsmål? Det er jeg blevet spurgt om flere gange de seneste par dage. Det er meget sort eller hvidt. (…) Det vigtigste er, at vi stadig smiler, når vi møder ind og er ude på træningsbanen. Og det gør vi, konstaterer forsvarsspilleren.

Se samtlige mål fra lørdagens Premier League: Urørlige Jesus sendte City i den syvende himmel

Selvom resultaterne ikke flasker sig for tiden, føler den unge midtstopper ikke nogen disharmoni i truppen, hvor han melder om en god moral.

– For jeg føler jo, at alt spiller til træning og udenfor banen. Hvorfor får vi det så ikke overført, når vi spiller om point? Det er svært at forklare, og det gør det hårdt, for vi synes jo, at vi er der, hvor vi skal være, stemningen i truppen er god, men alle kan jo se, at resultaterne ikke følger med i øjeblikket, slutter en ærlig Sebastian Hausner.

AGF møder OB hjemme på Ceres Park kl. 18:00. Se opgøret på TV3 Sport eller på Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P