Premier League

Highlights: Arsenal gav Manchester United dødsstødet

Arsenal og Manchester United bragede lørdag sammen i London, hvor tre særdeles vigtige point stod på spil.

Arsenal Manchester United Premier League.
Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal trak det længste strå og snuppede alle tre point, da Manchester United blev sendt hjem med et nederlag på 3-1 efter at have været på besøg på Emirates Stadium i London.

Her var der vigtige point på spil i kampen om den gyldne fjerdeplads i Premier League, der som bekendt giver en billet til næste års Champions League.

Mens drømmene om fjerdepladsen i allerhøjeste grad lever endnu i Arsenal, må det siges at nærme sig det umulige for Manchester United.

Arsenal startede kampen bedst og bragte sig i front med 1-0 allerede efter tre minutter på et mål scoret af Nuno Tavares.

Rangnick bekræfter: United-stjerne forlænger ikke

Efterfølgende fik Manchester United ædt sig ind i kampen, og gæsterne fik hurtigt overtaget. Efter 28 minutter blev det, stik mod spil og chancer, til 2-0 for Arsenal på et mål scoret af Eddie Nketiah. Målet blev dog annulleret for offside, og efter et længere VAR-tjek blev Arsenal i stedet tilkendt et straffespark. Det tog Bukayo Saka sig sikkert af, og dermed blev det 2-0 til Arsenal alligevel – til stor frustration for Manchester United-spillerne, der kort forinden følte sig snydt for straffespark og også havde en afslutning på overliggeren.


Der skulle dog kun gå to minutter efter Arsenals udbyggende føringsmål, inden Cristiano Ronaldo demonstrede sin målfarlighed endnu en gang. 2-1.

Efter 56 minutter fik Manchester United endelig sit straffespark, men Bruno Fernandes sparkede på stolpen. Fire minutter senere scorede Cristiano Ronaldo sit andet mål i kampen, men målet blev annulleret for offside efter VAR-tjek.

Nedturen fortsatte derefter for United, da Granit Xhaka opsnappede en bold uden for feltet. Han kanonerede den sikkert ind bag en chanceløs de Gea, og dermed stod der 3-1 til ‘The Gunners’.

Der faldt ikke flere scoringer i opgøret, hvilket betyder, at Arsenal nu konsoliderer sig på fjerdepladsen i Premier League, mens United halter gevaldigt efter med seks point.

Du kan se højdepunkterne fra kampen under reklamen.

Arsenal – Manchester United 1-0 (Nuno Tavares, ‘3):

Tilskuerne på Emirates Stadium hylder Ronaldo (‘7):

Arsenal – Manchester United 2-0 (Bukayo Saka, ’32):

Arsenal – Manchester United 2-1 (Cristiano Ronaldo, ’34)

Manchester United brændt straffespark (Bruno Fernandes, ’56):

Arsenal – Manchester United 3-1 (Granit Xhaka, ’70)