Christian Eriksen efter situation i Tottenham-kamp: Det var helt specielt!
Christian Eriksen delte et specielt øjeblik med udefansene kort inde i kampen mod Tottenham. Det var ifølge danskeren lidt ekstra kærlighed i forhold til, hvad han er vant til.
Christian Eriksen og Brentford spillede lørdag aften lige op med et top fire-aspirerende Tottenham-hold.
En underholdende kamp endte målløst, men Brentford var af flere omgange meget tætte på at score, men en overligger og stolpe blev redningen for Hugo Lloris i Tottenham-målet.
Ifølge Eriksen, så havde det ikke været helt ufortjent, hvis alle tre point var endt hos Brentford.
– Hvis du kigger på de største chancer i dag, så er det os, der har dem alle. Så selvfølgelig. Vi ville have elsket at vinde, siger Eriksen til TV3+.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Kampens højdepunkt for danskeren, som forlod Tottenham for 817 dage siden, kom allerede fem minutter inde i kampen, da han bevægede sig ud for at tage et hjørnespark i hjørnet med udefansene.
Gæsternes fans rejste sig og klappede taktfast mod danskeren, der kvitterede med egne klap mod tilhængerne.
– Modtagelsen var helt speciel. Jeg kan mærke kærligheden, alle de steder jeg kommer, men i dag var det lidt ekstra, fortæller Eriksen.
Vilde scener! Fyrværkerishow afbryder kamp og sender spillere i omklædningsrumDen flotte præstation af hjemmeholdet sættes endnu mere i relief, når man kaster et blik ned over skadeslisten hos ‘The Bees’, der blandt andet tæller Mathias ‘Zanka’ Jørgensen. Eriksen peger på en grund til, at Brentford kan præstere med flere nøglespillere på skadeslisten.
– Selve strukturen i klubben gør en forskel. Vi havde et par stykker, som er skadede, men de spillere der kom ind i stedet steppede op. Man kunne ikke se, at vi manglede nogen, så stor cadeau til dem, slutter Eriksen.