Mest erfarne i Premier League – United får en vidunderlig manager
Manchester United har netop ansat Erik ten Hag som manager fra sommer af, og der er varslet store ændringer på Old Trafford. Klubben får en vidunderlig manager, forsikrer en af Premier Leagues mest erfarne managere.
Han har været landstræner og stået i spidsen for Manchester Uniteds største rival – Liverpool.
Erfaringen er ikke til at overse hos 74-årige Roy Hodgson, der nu står i spidsen for Watford. Adspurgt om Erik ten Hags chancer for succes som manager i Premier League og med ansvaret for Manchester Uniteds bedste fodboldspillere, er Hodgson klar i mæglet.
Kommer du fra Ajax, så er du klædt på til jobbet.
– Hollandsk fodbold og Premier League-fodbold… selvfølgelig er der forskel på de to. Men du kan ikke benægte den succes, Ajax har haft med ham og mange andre trænere før ham. De har haft en række legendariske trænere, der går tilbage til Rinus Michels, Johan Cruyff og Louis van Gaal. Du taler om en liste over managere, som alle er blevet anerkendt for at være nogle af de bedste trænere nogensinde i vores spil, siger Hodgson ifølge Mirror.
Erik ten Hag har fået en tre årig kontrakt hos Manchester United, og fansene på Old Trafford kan godt begynde at kigge fremad med store forventninger.
– Der er ingen grund til at tro, at Erik ten Hag ikke er lige så god som de tre, jeg lige har nævnt. Og hvis han kommer ind i den kategori af ledere, så har de en vidunderlig manager, lyder det fra Roy Hodgson.
Tidligere United-profil: Derfor blev Ten Hag valgt fremfor PochettinoManchester United har udstyret 52-årige Erik ten Hag med en tre-årig kontrakt, hvor der er mulighed for forlængelse med yderligere et år.
Ten Hag har stået i spidsen for Ajax siden 2017. Manchester United har lige nu tre point op til fjerdepladsen, hvor Tottenham Hotspur er placeret. De hvidklædte fra London har dog spillet en kamp færre.