3F Superligaen

FCK-profil: Nu skal vi holde fast

F.C. København sejrede over Brøndby IF i derbyet i mandags. Nu gælder det om for Superligens førerhold at holde fast, mener klubbens forsvarsprofil.

David Khocholava og F.C. København møder søndag Randers FC hjemme i Parken.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

F.C. Københavns forsvarskæmpe David Khocholava mener, klubben skal holde snude i sporet i jagten på at vinde Superligaen. Søndag møder førerholdet Randers FC i Parken.

Med seks point ned til FC Midtjylland på andenpladsen ser det godt ud for F.C. Københavns ambitioner om at vinde mesterskabet denne sæson. Trods en enkelt svipser på udebane mod Silkeborg, har hovedstadsklubben da også set stærke ud og senest vandt klubben det københavnske derby mod Brøndby.

Men der er ikke udsigt til, at F.C. København tager let på opgaverne i de resterende seks spillerunder af Superligaen. Ihvertfald ikke, hvis man spørger klubbens georgiske forsvarsprofil David Khocholava.

– Vi skal holde vores niveau og den stabilitet, vi har vist. Selvom det lyder som en kliché, så er det eneste, det handler om for os, at fokusere på den næste kamp. Det er det, der har bragt os så langt, og nu skal vi holde fast i de sidste seks spillerunder, siger den 29-årige forsvarsspiller til klubbens hjemmeside og fortsætter:

– Alle kampe er som en finale for os, og det er den mentalitet, vi kommer til kampen med på søndag.

Artiklen fortsætter efter reklamen

F.C. København møder Randers FC søndag i Parken. Seneste møde mellem de to klubber i marts endte med en klar 3-0 sejr til Superligaens førerhold, der har vundet syv ud af de 10 seneste møder med Randers.

David Khocholava ser frem til kampen mod Randers og håber fansene bakker op om holdet, som det skete i det københavnske derby.

– Jeg glæder mig. Forhåbentlig har vi endnu engang rigtigt mange mennesker til at støtte os på tribunerne i Parken. Det var vildt mod Brøndby sidst, og de gør virkelig en forskel for os. Så jeg kan kun sige, at vi skal betale tilbage med en sejr.

Highlights: Højt tempo, tilskuerrekord og vilde fans i Parken

Kampen mellem F.C. København og Randers bliver fløjtet i gang søndag klokken 16, og du kan se kampen på 6’eren og Discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P