LaLiga

Spansk landsholdsveteran slår vild rekord i LaLiga – Første spiller til 200 nederlag

Før onsdag aften havde ingen spillere nogensinde tabt 200 kampe i LaLiga, men det nåede en tidligere spansk landsholdsspiller tirsdag aften.

Soccer Football - La Liga Santander - FC Barcelona v Real Betis - Camp Nou, Barcelona, Spain - November 11, 2018 Real Betis' Joaquin celebrates scoring their second goal with team mates REUTERS/Albert Gea

Tirsdag aften tabte Real Betis et vigtigt skridt i kampen om Champions League-pladserne i LaLiga, da upåagtede Elche hentede en sejr på 1-0 i den grønne del af Sevilla.

Samme aften rundede spanske Joaquin et skarpt hjørne. Betis-spilleren, der har mere end 50 landskampe for Spanien, har nu tabt 200 kampe i LaLiga.

200 nederlag har ingen spiller præsteret før Joaquin, men det er nu ikke så underligt. Joaquin er med 596 kampe i LaLiga den spiller, der har spillet næstflest kampe i den bedste spanske række.

Den eneste, der har spillet flere, er målmand Andoni Zubizarreta med 621 kampe. Han stod i slut-firserne mellem storspillende FC Barcelonas stolper, hvilket forklarer fraværet af nederlag i målmandens statistik.

Zubizarreta vandt seks LaLiga-titler, to med Athletic Bilbao og fire med FC Barcelona, som han vendte tilbage til som sportsdirektør i perioden 2010-2015.

Rasende Chelsea-anfører endte i grimt skænderi med hoverende fan: Se situationen her

Nummer tre på listen er også et prominent navn. Raúl nåede 550 LaLiga-kampe for Real Madrid, hvor han også præsterede seks spanske mesterskaber.

Mens de to andre navne i top tre har spillet for absolutte tophold, har Joaquin tilbragt 12 år i Real Betis af to omgange.

Kantspilleren har også været en tur i Valencia og Malaga, inden han tog en afstikker til Italien og Fiorentina i 2013.

Schmeichel og fem andre indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame – se navnene her

I 2015 vendte Joaquin hjem til karrierens udgangspunkt hos Real Betis. I november fortalte spanieren, at det bliver sidste sæson.

– Det der sker er, at jeg til syvende og sidst er 40 år gammel. Den anden dag spillede jeg med børn, der ikke engang var født, da jeg debuterede, og der sagde jeg ‘her er jeg allerede over sidste salgsdato’, sagde Joaquin til Mundo Deportivo.

Real Betis ligger på femtepladsen, tre point efter FC Barcelona og Sevilla, som ligger på de Champions League-givende pladser.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P