Schmeichel og fem andre indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame – se navnene her
Peter Schmeichel blev torsdag hyldet, da han blev indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame sammen med fem andre.
Peter Schmeichel blev torsdag stemt ind i Premier Leagues Hall of Fame sammen med fem andre legender.
Danskeren er den første målmand, der er stemt ind i Premier Leagues Hall of Fame.
Hovedpersonen er beæret over indlemmelsen.
– Jeg er meget stolt af at blive indlemmet i Hall of Fame. Jeg forstod med det samme, at din karriere kun varer ganske kort tid. Du skal bruge, den mulighed du har og være sikker på, at du er en, der bliver husket, fordi du gjorde en forskel, siger Schmeichel i forbindelse med indlemmelsen.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
Peter Schmeichel formåede at vinde fem engelske mesterskaber i syv sæsoner hos Manchester United.
Han er samtidig den eneste målmand, der nogensinde er blevet kåret til årets spiller i England, da han vandt prisen i 1995/96 sæsonen.
Spansk landsholdsveteran slår vild rekord i LaLiga – Første spiller til 200 nederlagUdover Schmeichel er flere store navne blevet indlemmet i Premier Leagues Hall of Fame.
Sergio Agüero, Didier Drogba og Ian Wright udgør en giftig fronttrio, der sammen med Schmeichel gjorde sin entré i Premier Leagues Hall of Fame torsdag formiddag.
Samtidig blev Manchester-duoen, Vincent Kompany og Paul Scholes lukket ind i det fine selskab.
De seks nyudnævnte spillere slutter sig til Wayne Rooney og Patrick Vieira, der allerede er blevet indlemmet i år. Alle otte bliver fejret ved en ceremoni torsdag aften.