Medie: Italiensk storklub øjner Manchester City-stjerne
AC Milan holder angiveligt øje med en af Manchester Citys allerstørste stjerner, der nærmer sig kontraktudløb i det engelske.
Raheem Sterling har efterhånden været i Manchester City i noget, som føles som en menneskealder.
Således kom han til den blå del af Manchester fra Liverpool i sommeren 2o15, hvor han siden har fejret store triumfer som blandt andet indebærer tre Premier League-trofæer.
I sommeren 2023 har den 27-årige englænder dog kontraktudløb med klubben, hvorfor det muligvis kan betyde, at nye udfordringer venter.
Her skulle AC Milan være stærkt interesserede i at tilknytte den engelske landsholdsspiller. Det melder La Gazzetta dello Sport.
Den traditionsrige italienske storklub er nemlig på udkig efter forstærkninger til offensiven, hvor aldrende navne som Zlatan Ibrahimovic og Olivier Giroud danner grobund for en foryngelse blandt de forreste pladser.
Medie: Både AC Milan og Aston Villa er ude efter dansk landsholdsspiller27-årige Raheem Sterling har i skrivende stund spillet 332 kampe for Manchester City, hvor han står noteret for 128 mål og 93 oplæg.
Han møder sammen resten af City-mandskabet onsdag aften Brighton på hjemmebane, hvor man skal forsøge at tilbageerobre førstepladsen fra Liverpool.