Thorup efter udtalelse om mangel på respekt for holdet: Jeg har taget en snak med ham
Jess Thorup bakker op om kritikpunkterne mod Nicolai Boilesen, der fik en hård medfart af Denis Vavro.
Denis Vavro var før dagens derby ude med en stikpille til Nicolai Boilesen, der har brokket sig over manglen på spilletid, efter han var ramt af sygdom.
Her stillede F.C. Københavns slovakiske midterforsvarer spørgsmålstegn ved Nicolai Boilesens respekt for holdet.
Vavro sammenlignede Boilesen med Nicolaj Jørgensen, der heller ikke har fået spilletid, men til gengæld ikke har brokket sig på TV.
I et interview efter dagens derbysejr bakker Jess Thorup sin midtstopper op i kritikken af Boilesens adfærd.
Artiklen fortsætter efter reklamen.
– Han siger det, som de fleste af os andre, når man er ved at bygge et hold op, vil sige. Der er ingen over holdet. Vi er helt bevidste om F.C. København. Vi har en rigtig bred trup. Der er rigtig hård konkurrence, siger Jess Thorup og fortsætter.
– Det er ikke rart ikke at være tilvalgt. Det kender jeg ingen, der ikke er skuffet over. Det er Boile også skuffet over. Det har jeg haft en snak med Boile om i forhold til udtalelsen efter Silkeborg, fortæller FCK-chefen.
FCK-stopper om viceanfører: Måske respekterer han ikke holdetBoilesen høster også roser fra sin chef, der sætter pris på Boilesens tilstedeværelse både ved kampe, men også under træningerne.
– Man må godt være skuffet over det. For mig handler det om, at det er på banen, der skal leveres. Mere er der ikke i det. Jeg ser ikke noget issue, vi har klaret den internt. Boile er stadig en rigtig vigtig og stor del af F.C. København. Han var der også i dag og var med ude og juble sammen med holdet efter sejren, slutter Jess Thorup.
F.C. København spiller næste kamp søndag, hvor Randers FC gæster Parken.