3F Superligaen

Kasper Kusk gik ud med maveproblemer efter 15 minutter: Det var noget lort

Kasper Kusk måtte noget uheldigt lade sig udskifte efter et kvarter mod FC Midtjylland. Det var der en god forklaring på.

Både Lucas Andersen og Kasper Kusk er med i AaB-truppen mod Silkeborg IF
Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

Fodbold og dårlig mave passer ikke særlig godt sammen. Det måtte Kasper Kusk også sande mandag aften i kampen mod FC Midtjylland.

Efter 15 minutter løftede kampens fjerdedommer sin tavle og signalerede en tidlig udskiftning for AaB-spilleren, der hverken humpede eller havde nogen synlige skader.

I et interview med 6’eren kunne Kusk dog forklare, hvad der førte til den tidlige udskiftning.

Artiklen fortsætter efter reklamen.

– Min mave den gad ikke længere end et kvarter, så det var bogstavelig talt noget lort, sagde Kasper Kusk, inden han gik i omklædningsrummet. 

Efter Kusk gik fra banen, har hans holdkammerater indkasseret to mål. I skrivende stund er FC Midtjylland foran 2-0.

Hvis resultatet holder, bliver det svært for nordjyderne at fange FC Midtjylland på Superligaens andenplads. Med seks runder tilbage vil AaB være syv point efter midtjyderne.

Bagfra ser Brøndby dog ikke ud til at være en stor trussel. Klubben fra Vestegnen er fire point bagud, men har ramt en formmæssig krise med fem nederlag i træk.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P