3F Superligaen

Fodboldekspert revser kriseramt AGF: En katastrofe – aner ikke hvad de vil

AGF skuffede fælt i mandagens opgør, hvor en sen Nicolai Thomsen-scoring sikrede første SønderjyskE-sejr i syv måneder.

AGF SønderjyskE Superliga
Jesper Hansen (1) får hånden på bolden foran hjemmeholdets Emil Berggreen (11) fra SønderjyskE i 3F Superligakampen mellem SønderjyskE og AGF på Sydbank Park i Haderslev, mandag 2. Påskedag den 18. april 2022. Kampen endte 2-1. (Foto: Frank Cilius/Scanpix 2022)

AGF skuffede stort, da de 2. påskedag blev det første hold, der tabte til SønderjyskE i syv måneder.

Det skete fem minutter inde i dommerens tillægstid, da Nicolai Thomsen fik moslet bolden i mål til 2-1.

Nederlaget blev AGF’s ottende kamp i streg uden sejr, og TV3 Sport-ekspert Kenneth Emil Petersen er ikke i tvivl om hvordan situationen ser ud i AGF.

– Katastrofe, altså katastrofe. Det er ikke fordi, vi lige skal hive energien frem hele tiden. Den var der ikke i dag. Det absolut største problem var, at de ikke aner, hvad de vil. Det ligner et hold som ikke aner, om de skal løbe til højre og venstre. Der er ingen samhørighed, siger Kenneth Emil Petersen.

Eksperten har ikke opskriften for AGF, men én ting er han sikker på. Det har det nuværende AGF-mandskab heller ikke selv.

– De prøver lange bolde mod Patrick Mortensen, der er fuldstændig isoleret og alene. Der er ingen i AGF, der kan tage styringen på kampen. Der er gået få minutter, så har man lavet nogle kæmpe defensive fejl. Det skaber utryghed op igennem kæderne. Igen en dårlig AGF-præstation, fortæller eksperten og fortsætter med en dyster melding.

Nedturen fortsætter i AGF – SønderjyskE med første sejr i syv måneder

– Det stikker dybere, end jeg lige troede, slutter eksperten.

På trods af dagens nederlag bliver det meget svært for AGF at undgå overlevelse i Superligaen.

Med seks kampe tilbage af sæsonen er der ni point ned til Vejle, der ligger på 11. pladsen, som giver en billet til 1. division.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P