3F Superligaen

FC Midtjylland holder liv i gulddrømmene

Der blev spillet om vigtige point, da FC Midtjylland tog imod AaB hjemme på MCH Arena.

FC Midtjylland vandt over AaB i Superligaen.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

FC Midtjylland og AaB tørnede mandag aften sammen på MCH Arena i Herning.

Her var der vigtige point på spil for begge mandskaber, men FC Midtjylland endte med at sender gæsterne hjem til Aalborg med et 2-0-nederlag i bagagen.

De to mandskaber kom omtrent lige godt fra start, og efter lidt mere end en halv times spil burde gæsterne nok have bragt sig i front.

Her fik AaB’s Kasper Høgh en gigantisk chance, da FCM-keeper David Ousted måtte give en ripost på en afslutning fra Louka Prip. På næsten imponerende vis formåede Kasper Høgh ikke at sende bolden i mål overfor en liggende David Ousted i FCM-målet.

Allerede fire minutter senere gik det så galt for AaB, da Paulinho blev nedlagt af Kristoffer Pallesen i AaB-feltet. Her eksekverede Evander straffesparket på yderst seværdig vis, da han sendte bolden i mål med et chip – også kendt som en “panenka”. 1-0 til FC Midtjylland.

Blot fem minutter senere, efter 42 minutters spil, var det så den hjemvendte Anders Dreyer, der kunne score andet mål i FCM-trøjen siden han skiftede væk fra klubben i sommer. Her sparkede han en returbold fra AaB-keeper Jacob Rinne i målet, efter Evander havde afsluttet mod mål få sekunder forinden. 2-0.

De ti mest værdifulde danskere: Så meget er de værd

Efter pausen satte FC Midtjylland sig i stigende grad på kampen, og da der var spillet en time blev sejren så godt som sikret. Det gjorde den, da AaB’s Mathias Ross blev tildelt sit andet gule kort i kampen og dermed måtte forlade banen.

FC Midtjylland sad tungt på kampen den sidste halve time, men trods et kæmpe overtag i spil og chancer, lykkedes det ikke at få puttet flere bolde i kassen.

Lars Friis efter en flot første måned i AaB: Nem start af flere årsager!

Med sejren er FC Midtjylland nu atter seks point efter F.C. København i tabellen, der tidligere mandag vandt hjemme i Parken over Brøndby.

For AaB betyder nederlaget, at der nu er syv point op til FC Midtjylland på andenpladsen. I kampen om bronzemedajler lyder afstanden på fire point ned til Brøndby. Der resterer seks kampe tilbage af Superligaen i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P