Dreyer: Andenpladsen er vigtig, men vi jagter fortsat FCK
Anders Dreyer og FC Midtjylland tager normalt ikke en andenplads for gode vare, men ordlyden er skiftet hos den hjemvendte Dreyer.
FC Midtjylland tog mandag aften en svær sejr, da AaB gæstede MCH Arena.
Med sejren konsoliderer FC Midtjylland sig på Superligaens andenplads hele syv point foran AaB.
Evander bragte midtjyderne på 1-0 med en flot panenka, mens Anders Dreyer scorede for anden kamp i streg til slutresultat 2-0. Den hjemvendte Dreyer var meget imponeret over indsatsen fra sit hold.
– Det er utrolig vigtigt. Vi skal have tre point, hver gang vi spiller. At slå et godt AaB-hold på hjemmebane er ikke bare sådan lige. Det samme med Randers sidst, så det har været to gode kampe, siger Dreyer til campo.dk.
FC Midtjylland er fanget i limboet mellem Superligaens førsteplads er seks point forude, mens tredjepladsen er syv point bagude.
Den midtjyske mentalitet ville være kun at se opad i tabellen, men Anders Dreyer orienterer sig også imod AaB.
– Jeg synes, at AaB er et godt hold. Det er klart, der er syv point ned. Det skal ikke være en sovepude. Andenpladsen er også vigtig, så den skal vi holde fast i og stadig jagte FCK, siger Anders Dreyer, der dog vedkender, at det ikke er særlig normalt at kalde en andenplads vigtig i FC Midtjylland.
FC Midtjylland holder liv i gulddrømmene– Den er vigtig i forhold til, at man kan kvalificerer sig til Champions League, men nej, vi bliver ved med at jagte FCK, indtil det ikke er muligt, slutter Dreyer.
Med seks kampe tilbage af sæsonen er det noget af en jagt, der skal lykkes for FC Midtjylland, hvis guldet skal hentes.
F.C. København kommer til MCH Arena om knap to uger til en spændende guldkamp!