Bundesligaen

Yussuf Poulsen og Leipzig overtager tredjepladsen efter sejr i topkamp

RB Leipzig vandt søndag aften på udebane mod Bayer Leverkusen i en direkte duel om tredjepladsen i Bundesligaen.

RB Leipzig Bayer Leverkusen Bundesliga
Foto: Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix.

Yussuf Poulsen var med fra start, da RB Leipzig vandt den direkte duel mod Bayer Leverkusen om tredjepladsen i Bundesligaen med 0-1 på udebane.

I første halvleg var det hjemmeholdet, der var farligst, hvor de efter de første 45 minutter stod noteret for seks afslutninger, hvoraf tre af dem var inde for målrammen. Leipzig derimod formåede ikke at sparke på mål en eneste gang.

Anden halvleg blev dog en anden kamp, hvor Poulsen og Leipzig fik indstillet sigtekornet, da afslutningerne først begyndte at komme.

Highlights: Dansk selvmål satte Bayern München igang

Efter 69 minutter var det nemlig udebaneholdet, der kom på scoringstavlen, da Dominik Szoboszlai på et oplæg fra Christopher Nkunku kunne score til 0-1.

Selvom der var optræk til flere gode chancer for begge mandskaber, så blev det ikke til flere scoringer i det tyske topopgør søndag aften.

RB Leipzigs 0-1 sejr betyder dermed, at det tyske mandskab indtager tredjepladsen i Bundesligaen med tre runder igen, mens Bayer Leverkusen skubbes ned på fjerdepladsen, to point efter Yussuf Poulsen og co.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P