Premier League

Highlights: West Ham smed vigtige point i Europa-kampen mod Burnley

West Ham havde muligheden for igen at nærme sig de europæiske pladser i Premier League med sejr over Burnley, men måtte nøjes med et enkelt point.

West Ham Burnley Premier League
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix.

Burnley førte længe, men måtte i sidste ende nøjes med et enkelt point, da de på udebane spillede 1-1 imod West Ham i Premier League.

33 minutter inde i opgøret bragte Burnley sig i front med 0-1, da Wout Weghorst var først over en retur inde i West Ham-feltet. Kort før pause havde udeholdet så muligheden for at fordoble føringen, da Maxwell Cornet skulle forsøge sig fra straffesparkspletten. Desværre for Burnley stod angriberen ikke for presset og sparkede bolden forbi mål.

West Ham kom bedre ind i opgøret i anden halvleg, hvor de producerede et par gode chancer, og i det 74. minut kom forløsningen så, da Tomas Soucek kunne dirigere bolden ind i mål med sin skulder til 1-1.

Det uafgjorte resultat betyder, at West Ham forbliver på syvendepladsen i Premier League, mens Burnley indtager 18. pladsen i tabellen.

West Ham 0-1 Burnley (Wout Weghorst, ’33):

West Ham 0-1 Burnley (Maxwell Cornet, ’46):

West Ham 1-1 Burnley (Tomas Soucek, ’74):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P