3F Superligaen

Thomasberg før Silkeborg: Ved ikke, om der er sat prop i defensiven

Randers har lukket seks mål ind i de seneste to kampe. Alligevel er cheftræner Thomas Thomasberg fortrøstningsfuld inden opgøret mod formstærke Silkeborg.

Randers-cheftræner, Thomas Thomasberg, ser frem til kampen mod Silkeborg
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Formkurven går hver sin vej for Randers FC og Silkeborg IF, der tirsdag krydser klinger i en kamp om Mesterskabsspillets femteplads.

Mens Silkeborg netop har slået Superligaens førerhold, F.C. København, har Randers FC tabt sine seneste to kampe med en samlet målscore på 1-6. Forud for opgøret er Randers-cheftræner, Thomas Thomasberg, usikker på, om man har fået ‘sat en prop i’ i forhold til de mange mål imod holdet.

– Det ved jeg ikke. Jeg har set Silkeborg spille, og jeg håber da også, de brænder nogle chancer, for jeg har ikke set kampe, hvor de ikke er kommet frem til nogen (chancer, red.), siger Randers-cheftræneren til campo.dk og fortsætter:

– Selvfølgelig skal vi have sat en prop i, men jeg kan næsten forestille mig, at det bliver en kamp, hvor der kommer chancer i begge ender, og så skal vi være dygtigere til at få udnyttet vores og sørge for, at de andre ikke får scoret tre mål mod os, for så er der noget større chance for at vinde kampe.

Artiklen fortsætter efter reklamen

Silkeborg IF kommer til opgøret på Cepheus Park Randers med en frisk succesoplevelse i bagagen, da holdet formåede at vinde seneste kamp med 3-1 over Superligaens nummer ét, F.C. København.

Samtidig har silkeborgenserne Superligaens farligste trio oppe i front: Superligatopscorer, Nicklas Helenius, samt Sebastian Jørgensen og Nicolai Vallys, der også er placeret højt på topscorerlisten i Superligaen.

Randers-træner ovenpå nederlag: Ærgerligt at være statister i en halv time

Alligevel ser Thomas Thomasberg frem til opgøret med optimisme. Ifølge cheftræneren er planen noget nær klar til mødet og henviser til taktikken fra de to klubbers seneste møde, hvor Randers FC vandt 2-1 hjemme.

– Da vi mødte Silkeborg senest, mente de efter kampen, at de havde spillet deres måske dårligste kamp i sæsonen. Det tager jeg som en cadeau for, at vi var rigtig dygtige til at finde nogle modtræk både med og uden bolden. Så vi vil se, om vi kan finde noget af det samme frem igen, når vi møder dem, siger Thomasberg til campo.dk.

Thomasberg: Vi har ikke et stort forsvarsproblem

Kampen mellem Randers FC og Silkeborg IF spilles som nævnt tirsdag, og der er kampstart klokken 19. Du kan se kampen på TV3 Sport.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P