Dansk Fodbold

Godt nyt for Danmark – comeback til Damsgaard

Efter et langt skadesfravær fik EM-darlingen Mikkel Damsgaard i dag comeback for Sampdoria.

Mikkel Damsgaard fik comeback for Sampdoria
Foto: Nicolò Campo/Ritzau Scanpix

Mikkel Damsgaard kunne i dag endelig få nogle minutter i benene, efter han længe har været ude med en skade.

Det skete, da hans klub, Sampdoria, i dag tog imod Salernitana hjemme på Stadio Luigi Ferraris.

Mikkel Damsgaard var for første gang tilbage i Sampdorias trup, siden 3. oktober sidste år og kunne derfor håbe på comeback mod rækkens bundhold, Salernitana.

Det startede dog skidt for Damsgaard og Co., da Sampdoria lynhurtigt kom bagud med 0-2, inden det lykkedes at få reduceret til pausestillingen 1-2.

Artiklen fortsætter efter reklamen

I anden halvleg jagtede Sampdoria udligningen, hvilket gav plads til det længe ventede comeback til Mikkel Damsgaard.

I det 86. minut blev den 21-årige danske landsholdsspiller sendt på banen. Mikkel Damsgaard kunne dog ikke hjælpe sit hold til scoring, og dermed endte comebacket med et nederlag på 1-2 til den vævre offensivspiller og Sampdoria.

VM 2022 Qatar: Danmarks trup

Med nederlaget er Sampdoria i skrivende stund på en 16. plads med syv point ned til nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P