United-midt: Jeg forlader klubben til sommer
Nemanja Matic gør det fredag klart, at han forlader Manchester United til sommer, selvom han til den tid stadig har et år tilbage af sin kontrakt.
Manchester United bliver til sommer minimum en midtbanespiller fattigere, da Nemanja Matic fredag har oplyst, at han forlader klubben til sommer.
Her har den serbiske midtbanekriger på sin Instagram nemlig breaket nyheden, som Manchester Uniteds officiele hjemmeside siden har delt.
Her skriver han følgende:
– Efter mange overvejelser, har jeg besluttet, at denne sæson bliver min sidste med Manchester United. Jeg har informeret bestyrelsen, manageren og spillerne om min beslutning.
– Det har været en kæmpe ære og et privilegium at spille for denne store klub. Et stort tak til fansene for deres urokkelige støtte.
– Jeg vil nu give alt indtil slutningen af sæsonen for at hjælpe mine holdkammerater med at slutte så stærkt som muligt, lyder det således fra Matic, der dog først har kontraktudløb med klubben i sommeren 2o23.
Medie: Erik ten Hag har udset sig sin første United-forstærkning
33-årige Nemanja Matic kom til Manchester United fra Chelsea tilbage i sommeren 2017, hvor det indtil videre er blevet til 183 kampe, fire mål og ni oplæg for De Røde Djævle, som han dermed aldrig nåede at vinde et trofæ med.