Premier League

Medie: Erik ten Hag har udset sig sin første United-forstærkning

Erik ten Hag, der formentlig overtager managersædet i Manchester United til sommer, har allerede besluttet, hvem han vil forsøge at hente til klubben som den første.

Erik ten Hag
Foto: Murad Sezer/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det skulle være så godt som sikkert, at Erik ten Hag til sommer overtager managersædet i Manchester United, da parterne angiveligt allerede nu skulle have indgået en mundtlig aftale.

Derfor skulle den nuværende Ajax-træner allerede være begyndt at planlægge, hvordan hans United-hold skal se ud til den kommende sæson. Det skulle angiveligt gå ud over blandt andre Cristiano Ronaldo i den nuværende trup, som hollænderen ikke ønsker at beholde.

Tilgange skal der dog også til, og her har ten Hag gjort en af AS Monacos midtbanespillere til en af klubbens absolutte topprioriteter. Det melder ESPN i hvert fald.

Her skulle Aurélien Tchouaméni nemlig være et decideret transfermål for De Røde Djævle, der dermed gerne vil styrke midtbanen frem mod den kommende sæson.

Den franske midtbanespiller, der også repræsenterer landsholdet, kan både spille defensiv midtbane og være en trussel fremadrettet med sine løb i feltet.

Det skulle blandt andet være denne alsidighed, som er vigtig for ten Hag, melder ESPN.

Medie: United enig med ny manager

22-årige Aurélien Tchouaméni har i skrivende stund spillet 89 kampe for AS Monaco, hvor det er blevet til 89 kampe, seks mål og seks oplæg, siden skiftet fra Bordeaux i vinteren 2020.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P