3F Superligaen

FCN vinder bundbrag – SønderjyskE faretruende tæt på nedrykning

FC Nordsjælland besejrede fredag aften SønderjyskE i en sand bundkamp.

FC Nordsjælland SønderjyskE Superliga
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix.

SønderjyskE er millimeter fra at rykke ned fra Superligaen, efter sønderjyderne tabte 2-0 til FC Nordsjælland fredag aften.

Det var en kamp, hvor der var vigtige point på spil, da FC Nordsjælland hjemme på Farum Park tog imod bundproppen SønderjyskE i tredje runde af nedrykningsspillet.

Her var det igennem opgøret tydeligt at se, at det var to formsvage mandskaber, der begge havde brug for tre point i kampen om overlevelse.

Oversigt: Disse Superliga-profiler kan smutte gratis til sommer

Efter 29 minutter gik Nordsjælland i front, da Oliver Antman på et oplæg fra Lasso Coulibaly kunne score til 1-0 mod sønderjyderne.

SønderjyskE fik dog presset på i den resterende del af første halvleg, men uden at blive farlige foran nordsjællændernes mål. Hjemmebaneholdet derimod var i flere omgange tæt på at udbygge føringen, men måtte nøjes med en etmåls føring til pause.

Anden halvleg fortsatte som første sluttede, men SønderjyskE formåede at få spillet omsat til flere store chancer. Ind ville bolden dog ikke, da Andreas Hansen i FC Nordsjælland-målet havde valgt at stå en brandkamp.

Derfor var det heller ikke overraskende, at Nordsjælland i det 71. minut skulle være det hold, der fik sparket bolden i mål. Et hjørnespark fra Martin Frese fandt midtstopper Kian Hansen i SønderjyskE-feltet, hvor han stangede bolden ind bag Lawrence Thomas i målet. 2-0 og bundproppen fra Sønderjylland i alvorlige problemer.

Medie: SønderjyskE-spillere i gentagende skænderier til træning

Flere mål kom der ikke i bundkampen, og SønderjyskE ligner derfor en nedrykker i Superligaen med 11 point op til overlevelse med kun syv kampe igen, mens FC Nordsjælland nu har syv point ned til nedrykningsstregen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P