Champions League

Villarreal-stopper sender stikpille mod Bayern-træner: Respektløst

Villarreals Dani Parejo mener, at Bayern Münchens cheftræner, Julian Nagelsmann, udtalte sig respektløst inden møderne med den spanske klub.

Dani Parejo fra Villarreal langer ud efter Bayern München og cheftræneren Julian Nagelsmann efter kvartfinalen i Champions League.
Foto: Kai Pfaffenbach/Reuters/Ritzau Scanpix

Bayern Münchens tidlige exit fra Champions League kommer nok som en overraskelse for de fleste, efter den sydtyske klub blev besejret over to kvartfinaler mod Villarreal.

Inden kampene var Bayern Münchens cheftræner, Julian Nagelsmann, da også ganske overbevist om, at han og spillerne fra det sydtyske nok skulle klare sig videre til semifinalerne.

Det blev dog ikke tilfældet, og det har nu fået Villarreals Dani Parejo til at lange ud efter Bayern-træneren.

– Nagelsmann sagde, at han ønskede at afgøre det hele allerede i det første opgør. Jeg synes, at han var respektløs over for Villarreal og fodbold, siger Parejo ifølge goal.com.

– Nogle gange, når man spytter op, falder det ned i ansigtet, tilføjer den spanske midtbanespiller.

Villarreal kan nu se frem til at møde enten Liverpool eller Benfica i semifinalen.

Highlights: Villarreal slider sig videre mod Bayern

Liverpool og Benfica spiller onsdag aften returopgøret i deres kvartfinale. Her har Liverpool et solidt udgangspunkt, da man vandt det første opgør med 1-3 i Portugal.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P