Viborg-træner før skærtorsdagsdyst: Dette er AGF’s DNA
Jacob Friis ser frem mod torsdagens kamp mod AGF på udebane, hvor man skal forsøge at trække fra i toppen af nedrykningsspillet.
Skærtorsdag er der dømt jysk brag i Aarhus, når AGF og Viborg FF tørner sammen på Ceres Park i nedrykningsspillet.
Det er en kamp, som Viborgs cheftræner, Jacob Friis, ser frem imod, men hvor han forventer masser af intensitet og tænding. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.
– Nu gælder det AGF, og vi ved, at alle kampe mod AGF altid har en masse intensitet. Der er altid tænding på i Aarhus, og det er en del af AGF’s DNA, og det gør de godt, så det er helt afgørende, at man tager den kamp op, indleder VFF-cheftræneren og fortsætter:
– Det handler om nærkampe, nedfaldsbolde og intensitet, som vi ved, at de er dygtige til, så det skal vi være klar på at matche. Og så er det jo ikke længe siden, vi senest har mødt dem, så vi er også opmærksomme på forskellige scenarier i forhold til, hvordan AGF vil gribe kampen an denne gang.
– Det bliver spændende, og vi glæder os selvfølgelig til, at vi forhåbentlig kan levere en ligeså stærk præstation, som vi gjorde dernede senest, slutter Jacob Friis om kampen den 20. marts, som endte 1-1 og pointdeling, efter Younes Bakiz’ brændte straffespark i den dybe overtid.
AGF-profil vender tilbage: Det har været sindssygt hårdtKampen mellem AGF og Viborg FF fløjtes i gang på Ceres Park klokken 14:00 skærtorsdag og kan følges direkte på TV3 SPORT og Viaplay.