3F Superligaen

OB-forsvarer før Vejle: Rigtig opsatte på at få en sejr

Nicholas Mickelson og resten af OB-mandskabet går all in på sejr i torsdagskampen mod Vejle Boldklub på hjemmebane.

Nicholas Mickelson
Foto: ob.dk

Torsdag er der vigtige point på spil for både OB og Vejle Boldklub, når de tørner sammen i nedrykningsspillet.

Her kæmper førstnævnte nemlig for at undgå at for alvor at blive draget med ned omkring de to fatale nedrykningspladser, mens Vejle Boldklub skal forsøge at komme et skridt nærmere en af de vitale pladser for overlevelse i Superligaen.

Derfor har OB’s norske back, Nicholas Mickelson, stor respekt for den opgave, som venter holdet torsdag eftermiddag. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

– Det bliver en svær kamp. Vejle gør det fint for tiden, og vi tabte til dem, sidst vi mødte dem. Så det bliver svært, men vi glæder os til kampen, indleder Mickelson og fortsætter:

– Energiniveauet hos os skal være højere, end det var, da vi mødte Vejle på udebane, men det er vi alle enige om, så vi alle i truppen har en stor tro på, at vi kan tage alle tre point.

– Vi har forberedt os godt til kampen, og vi er rigtig opsatte på at få en sejr. Drengene i omklædningsrummet virker klar til opgaven, og vi vil rigtig gerne sørge for, at vores fans får en god oplevelse i morgen eftermiddag. Jeg tror i hvert fald på, at der venter en underholdende kamp og en god oplevelse, slutter nordmanden.

Oversigt: Disse Superliga-profiler kan smutte gratis til sommer

Kampen mellem OB og Vejle Boldklub starter skærtorsdag klokken 14:00 og kan følges direkte på Canal 9 og discovery+.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P