Kvindelandsholdet skriver historie mod Brasilien
Kvindelandsholdet skriver en ny side i historiebøgerne, når de den 24. juni tager imod Brasilien i Parken.
Når det danske kvindelandshold tager imod Brasilien i Parken til sommer, bliver der skrevet ny historie i dansk kvindefodbold.
Det er således første gang i historien, at kvindelandsholdet træder ind på græstæppet i Parken. Anfører Pernille Harder er svært begejstret over den historiske kamp.
– Vi glæder os utroligt meget til at spille i Parken og håber på rigtig mange rød-hvide fans på lægterne og en rød-hvid festdag. Som dansk landsholdsspiller er noget af det største at spille på hjemmebane i Parken. Brasilien er ét af verdens bedste landshold, så det bliver en spændende test før EM. Vi kommer til at give alt for at vinde, siger Pernille Harder til DBU’s hjemmeside.
Artiklen fortsætter under reklamen.
Det fremgår også af DBU’s hjemmeside, at man øjner muligheden for at sætte tilskuerrekord for kvindelandsholdet.
– Danmarks kvindelandshold og dansk kvindefodbold er inde i en forrygende udvikling med flere piger og kvinder i klubberne, med danske spillere i store europæiske topklubber og med mange nye partnere. Med en kamp i Parken håber vi at samle Danmark til en kæmpe fodboldfest og sende kvinderne godt afsted til EM, siger Peter Møller.
Det højeste antal tilskuere til en kvindelandskamp på dansk jord er 9.337 og blev sat i en VM-kvalifikationskamp mod Finland på Viborg Stadion den 27. september 2006. Med faciliteterne i Parken er der dog rig mulighed for at sætte en ny rekord.
DBU opruster kvindelandsholdet med to fuldtidsansættelserkampen mod Brasilien er en testkamp op mod VM 2022 i England.
Den historiske kamp bliver fløjtet i gang den 24. juni klokken 19.00