Jürgen Klopp hylder spiller: Han er en maskine
Jürgen Klopp holder ikke igen med de rosende gloser, når snakken falder på offensivprofilen i Liverpool.
Liverpool og Manchester City kæmper en hård kamp om det engelske mesterskab, og senest tørnede de sammen søndag, hvor kampen endte 2-2.
Her var Liverpools Sadio Mané en af målscorerne i kampen – en kamp, hvor Mané i øvrigt fyldte 30 år.
Ifølge Jürgen Klopp er alderen dog blot et tal for Sadio Mané.
– Det var hans 30 års fødselsdag på kampdagen, og han ser stadig lige så ung og frisk ud, som da han kom til klubben som en yngre professionel, lyder det fra Jürgen Klopp ifølge Liverpools hjemmeside inden han fortsætter:
– Han er en maskine. Det han har gjort for den her klub, og som han fortsætter med at gøre, har givet ham en plads på listen over legender. Han spiller på det højest mulige niveau for både for Liverpool og Senegal.
Jürgen klopp fortæller videre, at han fortsat forventer sig store præstationer fra Sadio Mané i fremtiden – måske endda endnu større end hidtil.
– Det vilde er, hvordan han bare bliver bedre og stærkere. Når du ser, hvordan han tager sig af sig selv og hvor seriøst han tager sin profession, så er det at fylde 30 år virkelig kun et tal for ham.
– Hans attitude og karakter er helt i top. Vi sætter så meget pris på ham, og jeg ved med sikkerhed, at det niveau han har for tiden, ikke er det bedste vi kommer til at se fra ham – der er endnu mere på vej fra denne meget specielle spiller, lyder det fra den karismatiske tysker.
Liverpool-spiller vil bliveDen i dag 30-årige Sadio Mané skiftede til Liverpool fra Southampton tilbage i 2016. Hans nuværende kontrakt løber frem til sommeren 2023.
Liverpool spiller onsdag aften returopgøret i Champions League-kvartfinalerne mod Benfica. Her endte det første opgør med en udesejr på 1-3 til Liverpool.