LaLiga

Medie: AC’s Barca-skifte nærmer sig – Kigger på hus i Barcelona

Andreas Christensens formodede skifte fra Chelsea til FC Barcelona til sommer nærmer sig angiveligt et afgørende punkt.

AC
Foto: Paul Ellis/AFP
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det har længe lignet en offentlig hemmelighed, at Andreas Christensen til sommer bytter Chelsea og London ud med en tilværelse i det spanske hos FC Barcelona, hvor han angiveligt skifter til på en fri transfer efter kontraktudløb.

Nu kan Tipsbladet så melde, at den danske landsholdsforsvarer har taget skridtet videre og er begyndt at kigge på hus i Barcelona.

Ifølge mediet skulle AC ikke selv have været afsted, men har i stedet sendt kæresten til Spanien for at sondere boligmarkedet i de varmere himmelstrøg.

Her skulle hun angiveligt have set på flere forskellige huse i den spanske storby. 

Dermed kunne det godt tyde på, at danskernes storskifte til den spanske gigant nærmer sig med hastige skridt.

Dog har hverken Andreas Christensen, Chelsea eller FC Barcelona meldt noget ud på nuværende tidspunkt.

AC om Chelsea: Det skal ordnes hurtigt

Andreas Christensen og Chelsea skal tirsdag aften forsøge, at spille sig i semifinalen i Champions League, når man på udebane tørner sammen med Real Madrid.

Her tabte man dog det første opgør med 1-3 hjemme på Stamford Bridge i sidste uge.

Kvartfinalebraget på Santiago Bernabéu kan man følge onsdag aften klokken 21:o0 på TV3+ og Viaplay.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P